Femilog

Joan Ørting: Skru ned for tempoet i overgangsalderen

Overgangsalderen er et overstået kapitel for sexolog og parterapeut, 61-årige Joan Ørting.

Set i bakspejlet ville hun ønske, at hun havde været mere tro mod sine behov, og ændret livsstil for at tackle sin turbulente overgangsalder.

Mange kvinder oplever symptomer som hedeture, uregelmæssig menstruation og humørsvingninger i årene op til overgangsalderen. For nogle kan denne fase, også kaldet perimenopausen, vare i op til ti år inden de går i overgangsalderen. Men for Joan kom alle symptomerne væltende på en gang, og det endda på hendes fødselsdag.

Det hele startede, da hun fyldte 52 år. Joan vågnede badet i sved, og havde lige oplevet sin første nat med hede- og svedeture.

”Hvem har åbnet for radiatoren? Der er da simpelthen for vildt, så varmt her er,” tænkte hun.

Men der var ingen, der havde pillet ved radiatoren.

Joan var gået i overgangsalderen. Hun stoppede brat med at have menstruation fra den ene dag til den anden. Hun husker at have haft svie og kløe under samleje op til det hele startede, men ellers mærkede hun intet.

For Joan var det en voldsom start på overgangsalderen. Hun var strøget direkte ind i en turbulent fase, hvor hun oplevede hedeture dag og nat. Hun vågnede flere gange om natten og havde det fysisk dårligt. Hun skiftede ikke sengetøj hver nat, men husker, at det var ”ret ubehageligt.”

Tog kontrollen tilbage

Selvom hedeturene var blevet en del af livet, kom de altid som en overraskelse. Derfor besluttede Joan sig for at tage noget af kontrollen tilbage. Hun begyndte at registrere hvilke situationer, der udløste hedeturene.

Hurtigt fandt hun ud af, at det kunne være helt almindelige hverdagssituationer, der kunne fremprovokere en hedetur. Blandt andet bemærkede hun, at når hun skulle parallelparkere og blev en smule stresset i situationen, så kunne hun med sikkerhed regne med en hedetur.

Hun bemærkede også, at der Inden hedeturen altid var et lille varsel. Joan blev dårlig med en kvalmeagtig fornemmelse. Hun blev tørstig og rakte straks ud efter vand. Når hedeturen var overstået, blev hun altid kold og fik en frysende fornemmelse.

I sit professionelle virke kunne det virke akavet, hvis en hedetur pludselig meldte sin ankomst. Derfor taklede Joan sine hedeture ved at delagtiggøre og forberede publikum, når hun skulle optræde på TV eller holde foredrag for at lette på situationen.

”Hvor mange er jer, er i overgangsalderen lige nu? Hov, nu får jeg lige en hedetur”.

Og det hjalp hver gang.

En rygsæk med sten i

På trods af at Joan prøvede at hjælpe sig selv ved at tage kontrol over overgangsalderen, ville hun ønske, at hun havde givet sig mere tid til egenomsorg. Især fordi hun kørte i samme tempo, som hun altid havde gjort inden overgangsalderen med sus og fart på karrieren. Situationen blev ikke bedre af at hun landede en skilsmisse oven i.

Derfor anbefaler hun andre kvinder at ændre på sin dagligdag, når overgangsalderen melder sig, hvis man vil være flink ved sig selv. For overgangsalderen er en ekstra belastning på et liv, der er belastet i forvejen.

”Overgangsalderen svarer til at forsætte sit liv med en kæmpe rygsæk, som er fuld af sten, og det går bare ikke. De fleste af os fortsætter med den samme arbejdsmængde, som vi altid har haft. Jeg gjorde det også. I virkelighedens verden kan man det ikke. Jeg havde en meget, meget hård og anspændt overgangsalder. Jeg ville ønske, at jeg have formindsket mit arbejde. Vi kan ikke bare suse på arbejde, som var vi en mand. For nu er man altså kvinde. Nu kan man ikke leve et mandeliv og rende rundt og gøre og gøre. Man bliver nødt til at tage pauser, være i balance, gå ture, tage et bad stille og roligt, høre musik og komme helt ned i gear og dyrke egenomsorg. Man bliver nødt til at begrænse sig og være tro mod sin egen energi.

Et rigere liv på den anden side

Om man vil det eller ej, bringer overgangsalderen mange slags forandringer og erkendelser med sig. Mange kvinder vil eksempelvis kunne opleve mærkbare forandringer i ansigt og krop.

Joan kalder det for en belastning oven i alt det andet. Pludselig kommer rynkerne, huden på armene og lårene bliver løsere, og man kan opleve vaginal tørhed.

”Man forandrer sig rigtig meget. Det er virkelig en stor ændring i en kvindes liv. For de kvinder, der har fået børn, bliver det pludselig tydeligt, at de aldrig får børn igen. Det en afslutning på det unge liv, vi har haft.”

Joan har ikke selv fået børn. Hun gruer ved tanken om, hvordan situationen var løbet løbsk, hvis hun havde fået børn i en sen alder. På den ene side ville børnene have deres teenagehormoner kørende, mens hun havde sine overgangsalder-hormoner kørende.

”Det ville være hårdt. For jeg oplevede, at det var lettere at blive trigget især, når man står og sveder og det hele bliver stressende. Lunten var lidt kortere. Jeg havde svært ved at rumme og var utålmodig,” husker hun.

Ingen hormoner

Trods en voldsom overgangsalder, der stod på i fem til seks år, valgte Joan ikke at tage hormoner. Hun ville som sexolog gerne opleve på egen krop, hvad det ville sige at være i overgangsalderen for bedre at kunne forstå processen. Hun forsøgte dog at dulme nogle af symptomerne med rødkløver og andre urter, som tog toppen af det.

I dag hvor Joan er på den anden side af overgangsalderen, fylder livet hende med glæde og håb.

Hun beskriver det med den berømte psykiater Jungs ord, en ”Lebenswende”, hvor livet vender og går ind i en ny fase mod en dybere og rigere tid.

”Man har to dele af sit liv. Første del, hvor vi parrer os, er optagede af sociale forhold og sammenligner os med hinanden. Anden del handler om at have en kærlighedsaffære til selve livet i stedet for en partner. Et kærlighedsforhold der blomstrer. Nu begynder relationen til livet. Vi kommer tættere på naturen, spiser og drikker vitale ting, der er fuld af chi energi. Der opstår en taknemmelighed for livet.”

Selv er Joan blevet meget mere autentisk omkring sine behov, lyst og grænser.

”Jeg pleaser ikke mere. og er tro mod sig selv. Jeg orker ikke stress længere. Og fordi jeg er kommet tættere på mig selv, er jeg blevet bedre til at sige ja og nej. Det er på mange måde et rigtigt rart sted at være. I længden er jeg blevet mere frisk, og har fået mere energi, fordi jeg ikke har menstruation længere. Hold op, hvor har menstruation taget meget af ens energi. Så på mange planer kommer der en bedre tid efter overgangsalderen.”

Overvejer du om, du skal begynde på hormonbehandling, så kan du med fordele læse vores interview med en af landets førende eksperter på området:

Bør jeg tage hormoner i overgangsalderen? Få ekspertens bud

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top