53-årige tv-vært Janni Pedersen er typen, der deler sine op- og nedture med sine kollegaer. De ved besked når hun er ked af det, og hun har sågar delt mange af livets særlige øjeblikke med dem.
Hun husker tilbage på dengang, hvor hun sad i TV 2 NEWS studiet med kollegaen Lasse Sjørslev ved sin side. Hun blev ramt af en hedetur, og sagde: ”puha, jeg kampsveder, du bliver nødt til at tage næste interview.”
En hedetur varede typisk ti minutter, og hun kom af med varmen ved at løfte lidt i blusen eller ryste skjorten.
Hun mindes også dengang, hun var på en uddannelsestur i Bruxelles til et ”røvsygt” foredrag i Europa Parlamentet, igen med Lasse Sjørslev, hvor hun for første gang opdagede, at hun var kommet i overgangsalderen.
”Lige pludselig begynder jeg at koge over. Lasse lavede en video af mig og viste den til mig. Gud, jeg er kommet i overgangsalderen! Varmen kom som en bølge nedefra og samlede sig ved brystudskæringen. Jeg kunne mærke det oppe ved halsen og bag ved ørerne.”
Ekstrovert som sin mor
Åbenheden omkring overgangsalderen har Janni Pedersen hjemmefra. Hun har i mange år oplevet at komme hjem til sin mor i køkkenet, som stod og lavede mad kun iført undertøj, fordi hun kampsvedte så meget.
”På mange måder kan det være meget grænseoverskridende at have en så ekstrovert mor. Men lige præcis overgangsalderen har aldrig været et tabu. Jeg har i fuldt flor kunnet se, hvordan min mor har reageret. Hvorfor fa’en skal vi ikke tale om det. Det er jo en overgang. Det er jo noget, vi skal igennem.”
Janni Pedersen mener, at årsagen til, at kvinder ikke taler åbent om overgangsalderen skyldes, at der er en masse sorg forbundet med at være i overgangsalderen. Hun tænker på sorgen over, at man ikke længere kan reproducere sig, fordi æggene slipper op.
Sorgen over, at ens børn ikke har brug for en, fordi de er blevet så store. Sorgen over, at man ikke længere kan spise alt det, man har lyst til, og har været vant til.
”Jeg har altid været vant til og have en ret lækker krop. Nu kan jeg mærke, at jeg får komplimenter som, du har en fantastisk krop af din alder og være. Altså, Som 47-årig stod jeg med en krop som en 27-årig. Lige pludselig kommer man i den alder, hvor huden slipper knoglerne, og det hele bliver løst. Jeg har været vant til at, alle mænd i alderen 25-75 år kiggede på mig. Sådan er det ikke mere. Det kan man jo træne sig ud af, men nu er jeg jo også bedstemor, så jeg har det sådan, at det måske er meget rart, at mine børnebørn kan lægge sig op ad en mave, der er lidt blødere end den var for måske fem år siden, fordi kiloene fordeler sig anderledes. Jeg prøver at forlige mig med det i stedet for at gå amok.”
Søvnen driller
Janni Pedersen døjer stadig med manglende søvn, og fortæller, at hun ikke er så ”monumental sindssyg”, som hun var for to år siden, hvor hun oplevede humørudfald. Hun har kunnet mærke, at det har været lidt af en omvæltning, fordi hun er typen, der altid vågnede glad.
”Når jeg vågner, har jeg altid tænkt halleluja, der er en fed dag derude. Hvad skal der ske i dag? ´Hvor er det spændende. Jeg er bare et nysgerrigt, glad og lykkeligt menneske Der kan jeg mærke, at sådan er det ikke mere. Jeg kan vågne og tænke, hvad ligger der nu af forhindringer. Jeg kan blive sur om morgenen, og det prøver jeg at tøjle for sådan en type, vil jeg ikke være.”
Hun husker en sommer for tre til fire år siden, hvor hun ikke sov i hele august måned. Når hun lagde sig, krydsede hun fingre for, at hun fik bare to timers søvn. Hun tænker tilbage på dengang, hvor hun ammede sit barn, og heller ikke fik meget søvn.
”Det var der noget givende ved, hvor det her ligesom, er et farvel til det sprøde liv, og velkommen til alderdommen, hvor man ikke kan sove. Jeg begyndte at tage hormoner. På et tidspunkt begyndte de at virke for at holde op med at virke. Folk kom med alle mulige gode idéer, hvor jeg tænkte, at måske er det bare sådan det er. Jeg skal lære at leve med det, hvorefter jeg stoppede med at tage alle mulige piller. Det har nu fundet et leje, hvor jeg vågner en til tre gange.”
Bølge af raseri
Samtidig har hun kunnet mærke, at hendes tærskel er blevet meget kortere. Hun kan gå fra nul til 100 kilometer på meget kort tid. Og det er uvant for hende. Derfor har hun skullet styre sig selv til teams møder, hvor hun har tænkt:
”Jeg er 53 år, lad vær og sid og råb og skrig. Men det er simpelthen, fordi jeg bliver så rasende. Det kan være små ting som, hvis nogen siger noget på en forkert måde, siger hans i stedet for sin. Nej, nu må du fandme styre dig. Jeg tackler det ikke altid godt selvom jeg gerne vil lyde som om, at jeg omfavner det, for det gør jeg ikke altid.”
Hun beskriver det som en ”bølge af raseri”, der lige pludselig opstår ud af ingenting. Hendes veninder, der er 50 plus, beretter om lignende episoder.
Janni Pedersen fortæller om en af sine veninder, der var stødt på en mand i en butik, som havde været utrolig ubehagelig. I stedet for at sige undskylde, havde han nærmest givet udtryk for, at det var hans vej, imens han med en attitude signalerede, at her må du ikke gå. Da veninden kom ud af butikken, så hun, at han kørte i en stor Porsche. Veninden var tæt på at tage sin nøgle og skrabe den på siden af bilen Men fik stoppet sig selv.
”Vi taler om, hvad der sker med os, og hvornår vi bliver psykopater. Og hvor meget vi egentlig er overraskede over, at der pludselig kommer et raseri, som var det en hedetur. Raseriet kan opstå af meget meget små ting, og ud af ingenting. Bagefter er det som at tisse i bukserne. For det er meget godt at få aflad for raseriet, men jeg bliver simpelthen så ked af det bagefter. Det er jo ikke noget, der sker hver dag, men det sker så tit, at jeg ikke synes, at det er rart. Det tror jeg har noget med overgangsalderen at gøre. Jeg kan høre på mine veninder, at de har det fuldstændig på samme måde. Vi er ellers ikke hysteriske.”
Yes, en blødning
Med overgangsalderens ankomst har Janni Pedersen også skullet forlige sig med tanken om ikke at kunne få flere børn, også selv om beslutningen blev truffet for 15 år siden. Hun fortæller ærligt, at årsagen til, at hun ikke fik flere børn blandt andet skyldtes, at hendes mand var ”væsentligt ældre” end hende selv. På et tidspunkt, var det derfor naturligt for dem ikke at skulle prøve mere. En mand som hun i øvrigt har været sammen med i 23 år. Men tanken om ikke at kunne få flere børn, og ikke at skulle have menstruation har været svær. Derfor har hun og hendes veninder hyldet bare det mindste tegn på menstruation.
”Jeg talte meget med mine veninder om, at nu er der gået et halvt år, hvor jeg ikke har menstrueret, og mon der stadig er flere æg tilbage. Når mine veninder menstruerer, er reaktionen, wow, hvor sejt. Vi hylder det, når vi stadig kan klynge et æg ud. To af dem, har sågar nærmest dokumenteret en lille flig af menstruation i de sidste to til tre år. For fire uger siden skrev jeg til dem, at jeg bløder. Det var lige i halvanden dag, hvor jeg nærmest fik en fuckfinger tilbage. Lad være med at blære dig. I vores form for kommunikation, så er det sådan nåh okay. der er stadig lidt ungdommelighed i dig, Vi gør det jo lidt for sjov. Men der ligger vel et eller andet bag om, at du kan stadig.”
Selv om det er en sorg for hende ikke at få menstruation længere, er hun også glad for at slippe for den. For i perimenopausen, som jo er den tid, der lægger op til overgangsalderen, oplevede både hun og hendes veninder at have menstruation nonstop. Hun husker perioder, hvor hun nærmest menstruerede i tre uger i træk med en til to ugers pause for at starte forfra igen.
”Så er det heller ikke sjovt mere. Men det var da en stor sorg, da det sluttede som 50-51-årig. Jeg tager mig stadig i at købe menstruationsbind, og griner lidt af mig selv, når eg kommer hjem med dem. Det har været så stor del af ens liv i så mange år, og har været en fast følgesvend. Jeg tror, det er det samme som at købe mælk og toiletpapir, men nåh nej, det behøver jeg så ikke mere. Pisseirriterende at alle de der økologiske bind er kommet ligesom man er gået i overgangsalderen. Det kan jeg godt være sur over,” griner hun.
Fortæl om det i kantinen
Janni Pedersen har tre råd til kvinder i overgangsalderen. Hun synes, at man skal fortælle om det i kantinen for hvem ved, måske sidder der to til tre andre kvinder, som har det fuldstændig på samme måde som en selv. Hun mener ikke, at man skal se på overgangsalderen, som en deroute eller som et fysisk forfald. Men snarere som en overgang. Det hedder jo overgangsalderen.
Den andet råd fra hende lyder, at man skal blive ved med at have sex med sin mand. Oplever man tørhed, skal man gøre noget ved det. Eksempelvis ved at købe creme og få taget de snakke om, hvad gør vi så.
Hun er nået et sted i livet, hvor det at stå ”superskarpt” ikke længere er nødvendigt. Også selv om hun har taget otte kilo på under overgangsalderen. Hun vil hellere have en kop kaffe med sin veninde og være nærværende over for sit barnebarn end at bruge tid på løbebåndet. Derfor råder hun til, at man skal acceptere det sted, man er i livet, og få det bedste ud af det.
Foto: Per Arnesen
https://tv.tv2.dk/go